Backgammon

Backgammon er et klassisk brætspil for to spillere. Variationer af spillet kan spores så langt som 5,000 år tilbage i tiden så det kan vist siges at have nogle år på bagen.I den variant man kender nu om dage spilles der med 15 brikker per spiller. Disse skal flyttes rundt på brættet efter øjnene man slår med to terninger, med det formål at samle dem alle i ens eget hjemland, for derefter at spille dem ud af brættet. Den spiller som først flytter alle sine brikker ud har vundet. Man kan slå brikker hjem der står alene – hvorefter brikken skal starte længst væk, i modstanderens hjemland.Backgammon er et strategisk spil med et element af held som bliver bibragt af brugen af terninger. En dygtig spiller vil slå en mindre dygtig spiller hvis der spilles længe nok, men den uøvede kan slå den øvede i første forsøg, hvis han er heldig.I moderne backgammon spilles der om point og en match spilles oftest til 12 point, men dette kan variere. Et vundet spil tæller som et point, med mindre modspilleren ikke har flyttet en eneste af hans brikker ud når vinderen er færdig. Så er det to point og hedder en gammon. Og hvis taberen stadig har brikker udenfor hans eget hjemland når vinderen er færdig så er det en backgammon og tæller tre point. Derudover kan man gøre brug af dobbelt terningen, hvormed en spiller kan foreslå at spille om det dobbelte antal point. Hvis modstanderen afslår så taber han automatisk spillet og et point, med mindre der allerede er doblet – i så fald taber han det som dobbelt terningen stod på før doblingen.